Årsopgørelsen 2024 er på trapperne – tag den nu alvorligt

Officielt åbner Skattestyrelsen altid for adgangen til årsopgørelsen på en mandag. I år sker det mandag den 24. marts 2025. Uofficielt er der dog i årevis blevet åbnet om fredagen før den officielle åbningsdato. Skattestyrelsen kalder det en ”testweekend”. Det sker nok også i år. Vi forventer således, at der i år reelt åbnes for adgangen fredag den 21. marts 2025 ved 18-tiden.

I de første dage er danskernes interesse for årsopgørelsen altid enorm. Sidste år var der omkring 2 millioner logins på årsopgørelsen alene i åbningsweekenden og året før hele 3 millioner logins. Det væsentligt lavere antal sidste år skyldtes, at Skattestyrelsen dér rent teknisk lukkede færre ind for at sikre en god og stabil oplevelse for dem, der kom ind.

Selvom danskerne gerne sidder i kø i både halve og hele timer for at komme til at se deres årsopgørelse, så bruger de ikke lang tid på at tjekke den, når de endelig kommer igennem. Ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen var den gennemsnitlige logintid i åbningsweekenden sidste år således kun på 1 minut og 3 sekunder, hvilket var 13 sekunder mindre end året før.

Selvom der sikkert er nogle, der kigger på deres opgørelse flere gange og også i længere tid, så er det vores klare indtryk, at alt for mange kun logger sig ind for at se, om de skal have penge tilbage – hvilket fire ud af fem normalt får – eller om de skal betale restskat. De foretager desværre ikke en reel gennemgang af deres årsopgørelse og læser heller ikke de beskeder, som Skattestyrelsen i mange tilfælde giver på denne. Af den årsag betaler alt for mange alt for meget i skat, mens andre ofte flere år senere overraskes af store efterregninger.

For meget i skat

Risikoen for at betale mere i skat end nødvendigt er især udtalt for dem, der gerne vil indskyde lidt ekstra på deres pensionsopsparing. Hvert år er der fx omkring 45.000 borgere, som indbetaler mere til deres ratepension, end de kan få fradrag for. Kun en mindre del af disse korrigerer fejlen.

Når det gælder indbetalinger til aldersopsparing, var der i 2022 ca. 40.000 danskere, der tilsammen indskød næsten 100 mio. kr. mere, end indskudsloftet tillod. De blev derfor pålagt en afgift på enten 20 eller 40 % af det for meget indskudte beløb. En afgift, der kunne være reduceret til 4 %, hvis pengene blev flyttet til fx en ratepension, hvilket kun få imidlertid gjorde. Givetvis fordi beskeden på årsopgørelsen ikke blev læst. Se mere herom i denne artikel.

Også når det gælder indskud på livrenter, kan der være problemer. Ved egne indskud på over 58.400 kr. (2024-beløbsgrænse), skal borgeren således selv indtaste fradraget på årsopgørelsen, uanset at pensionsselskabet har indberettet indskuddet til Skattestyrelsen. Det gives der besked om på årsopgørelsen, hvilket ikke alle fanger med den konsekvens, at de ender med at betale alt for meget i skat uden at kunne få pengene tilbage. Læs om et eksempel herpå i denne artikel.

Efterregninger

Aktier er en evig kilde til skattebøvl. Det gælder især aktier, der modtages via arbejdet – såkaldt aktieløn. Selvom Skattestyrelsen i de fleste tilfælde automatisk modtager indberetninger fra arbejdsgiverne om den slags, så er det ikke altid, at skattemyndighederne på det grundlag kan udregne den gevinst, der skal med på årsopgørelsen. Det giver Styrelsen i givet fald besked om på denne, men ofte bliver den slags ikke læst. I så fald udtages skatteansættelsen næsten altid til en efterfølgende kontrol, men der kan nemt gå år, før det sker. Det medfører jævnligt korrektioner flere år tilbage i tid, hvilket ikke bare betyder store restskatter, men også, at der skal betales restskattetillæg og morarenter for en del år. Som eksempel herpå kan henvises til denne afgørelse, hvor en skatteansættelse blev korrigeret seks år tilbage i tid med en restskat på nok op mod 100.000 kr. til følge.